Vi kender alle til angst i et eller andet omfang. Alle er angste i perioder.
Angst er en livsvigtig og naturlig følelse, som beskytter os mod farlige situationer. Men for nogle mennesker bider angsten sig fast, og opleves meget intens og langvarig. De bliver hæmmet i en grad, som gør dem syge og forhindrer dem i at leve det liv de ønsker. Det kan opleves som om man bliver styret af sine angste tanker, og det kan være svært at tro på at det bliver bedre.
Men det gør det. Alle kan lære at kontrollere og overvinde sin angst.
Først og fremmest handler det om at forstå angsten
Angst er et andet ord for frygt, bekymring, at være bange eller genert. Det er en af vores grundfølelser ligesom glæde, tristhed, vrede og sorg. Angst er en naturlig reaktion på noget der opleves farligt og truende, og formålet med den er at man forsvarer sig eller flygter for at sikre sin overlevelse. Og det er jo godt.
Problemet er når angstreaktioner opstår i hverdagssituationer, som ikke er farlige eller truende. For eksempel når man skal til fest, handle ind eller spise middag med andre. Så er det ude af proportion med den reelle fare. Der er bare det ved det, at hjernen ikke skelner mellem hvad der reelt ER en trussel, og det du OPLEVER som en trussel.
Triggeren er dine tanker – hvad du tænker om dig selv, om andre og om verden. Hvis du for eksempel har en begrænsende overbevisning om dig selv som hedder ”Jeg er uinteressant, og andre gider ikke at være sammen med mig”, kan det udløse en angstreaktion i sociale sammenhænge.
Angsten udviser sig i forskellige grader, lige fra nervøsitet til frygten for at dø. Det kan være meget invaliderende og have så store konsekvenser at det kan være svært at leve et normalt liv. Symptomerne viser sig både fysisk og psykisk med for eksempel hurtig hjertebanken, svede, svært ved at holde fokus, kvalme, katastrofetanker m.m
Angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark, og ifølge Sundhedsstyrelsen er angst den tredje hyppigste diagnose, der stilles hos lægen og den anden mest forekommende årsag til at danskerne henvender sig på psykiatriske skadestuer. Der er flere kvinder end mænd som får en angstdiagnose.
Årsagen til angstlidelser er kompleks.
Der er ikke en enkel forklaring på hvorfor nogle mennesker bliver fanget i angstens greb. De fleste har en kombination af flere faktorer, som har indflydelse på tilstanden. Det kan fx være faktorer som: livsstilsfaktorer, indlærte – både gennem ubehagelige oplevelser og via iagttagelse af rollemodeller, hormonelle forandringer, arvelige faktorer samt sociale interaktioner mellem børn/unge og deres forældre eller imellem børn/unge og deres kammerater.
Angst kan opstå når man bliver belastet, og kan derfor opstå i forbindelse med psykiske sygdomme, stress eller ved mange eller voldsomme fysiske sygdomme.
Flere og flere børn og unge bliver diagnosticeret med angst. Måske får de skolevægring eller trækker sig fra deres sociale netværk og bliver ensomme. For egen regning vil jeg pege på at en del af årsagen skal findes i det hektiske og præstationsfokuserede liv vores børn vokser op i:
- De testes og vurderes fra de er små i skolen.
- Bruger sociale medier fra tidlig alder, hvor de får et forvrænget billede af virkeligheden. Det kan se ud som om ALLE andre har det sjovt, er smukke, glade og populære. Og det kan vække ensomhedsfølelse og forkerthedsfølelse – samt være angstprovokerende.
- Har for få stunder med ro og fordybelse. De har travlt med mange aktiviteter (som deres forældre) og pauserne bruges på sociale medier eller tv.
Jeg tror på at børn har brug for at kede sig – og lære at være i roen. De har brug for at lære at sociale medier ikke viser sandheden, men er et opstillet billede, eller et splitsekund af noget sandt. Og så har børn og unge brug for at lære om at være et HELT menneske med tanker, følelser og adfærd. At alle følelser er gode, og vi har brug for hver og én. Vi HAR tanker og følelser, men vi ER ikke vores følelser og tanker. Vi er meget mere! Og vi kan alle lære at kontrollere tanker og følelser.
Metaforisk kan man sige at vi skal lære at være chaufføren i vores egen livsbus – i stedet for at være passager.
Lær din angst at kende – og tag kontrol over den
En måde at forstå angsten på, er at opdele den i 3 delelementer:
- Din krop: Når du bliver nervøs, bliver dit åndedræt hurtigere. Dine muskler bliver spændte og dit hjerte slår hurtigere. Det er fordi din krop gør sig klar til handling.
- Dine tanker: Tankerne begynder at fokusere på fare, og det er svært at koncentrere sig.
- Dine handlinger: Angst kan gøre at du får lyst til at løbe væk, undgå situationer eller måske slå fra dig.
Krop, tanker og handlinger hænger sammen i et loop, og danner et mønster som enten er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt. Angsten kan opstå når dine tanker om dig selv, andre eller livet er negative eller faretruende. Så det handler om at finde frem til de uhensigtsmæssige tanker, udfordre disse og finde mere realistiske tanker. Så vil et nyt loop starte, og du vil skabe en mere hensigtsmæssig kropsfornemmelse og adfærd.
Lad os tage et eksempel:
Du har tanker om ikke at være god nok på jobbet, dine kolleger er bedre end dig. Det skaber en følelse af indre uro og frygt, din krop spænder op, og du retter fokus mod hele tiden at anstrenge dig for ikke at lave fejl. Du knokler for at vise at du kan. Det loop du er i er opslidende og stressende for hele dit system. Du sætter lighedstegn mellem det du GØR og hvem du ER. Dette kan være angstudløsende.
For at vende loop’et til et mere hensigtsmæssigt, må du undersøge om dine tanker er sande. Finde realistiske tanker, som fx konkrete opgaver du har udført godt eller at andre også laver fejl – og er gode nok alligevel. Du vil føle dig mere afslappet i kroppen,og få dig til at flytte fokus fra dit indre til det arbejde du skal lave. Dette vil være angstreducerende.
Et hensigtsmæssigt fokus vil også være på dit åndedræt – hvor du aktiverer ”ro-systemet”. Når du tager dybe og rolige vejrtrækninger falder både krop og tanker til ro. Fx kan du tælle dine vejrtrækninger. 1-5 og forfra igen.
Dog er det vigtigt at påpege at det ikke er et quickfix, men kræver gentagne øvelser over et stykke tid. Hvis du oplever stærk angst, vil jeg anbefale dig at kontakte læge, samtaleterapeut eller kropsterapeut, som kan støtte og hjælpe dig gennem processen.
Oplever du en mildere grad af bekymringsloop kan du øve selv. Der findes en del selvhjælpsbøger, og en del websites med viden og hjælp om angst. Bla. www.psykiatrifonden.dk og www.angstforeningen.dk
Du er også velkommen til at booke en gratis samtale med mig, for at høre hvordan jeg kan hjælpe dig. Det gør du her: https://system.easypractice.net/book/kropsterapi-psykoterapi-familieradgivning#choose-service
Det vigtigste du skal vide er at du godt kan slippe fri af angstens greb.
