Terapi med fokus på hele dig – krop, psyke og relationer
Jeg tilbyder psykoterapi, kropsterapi, parterapi og familiesamtaler i København NV og online.
Vi kan alle opleve perioder i livet, hvor noget bliver svært. Måske mærker du stress, angst eller indre uro. Måske reagerer kroppen med spændinger, eller du oplever, at gamle mønstre og følelser fylder mere, end du ønsker. Det kan også være, at du står i udfordringer i dit parforhold eller i familien, hvor det er svært at finde hinanden og komme videre.
Uanset hvad du kommer med, tager jeg udgangspunkt i dig og det, du står i lige nu.
Min tilgang er helhedsorienteret. Jeg ser krop, psyke, nervesystem og relationer som tæt forbundne, fordi det, vi oplever i livet, påvirker os på mange måder. Nogle gange forstår vi godt med tankerne, hvad der sker, men kroppen og følelserne reagerer alligevel. Andre gange kan det være svært at finde ord for det, vi mærker.
I terapien skaber vi plads til at undersøge det, der fylder, og blive klogere på dine reaktioner, behov og muligheder. Målet er ikke, at du skal være en anden, men at du kan få en bedre forståelse af dig selv og finde nye måder at være i livet og i dine relationer på.
Individuel psykoterapi & kropsterapi.
Når du ønsker mere ro, forståelse og kontakt med dig selv.
Måske oplever du stress, angst, indre uro eller følelsen af at være kommet væk fra dig selv. Måske er du præget af svære oplevelser, gamle mønstre eller følelser, som er vanskelige at håndtere.I den individuelle terapi tager vi udgangspunkt i det, du oplever, og det, du har brug for hjælp til. Vi arbejder både med det, du mærker og kan sætte ord på, og med de kropslige reaktioner og følelser, der kan være sværere at forstå.
Gennem samtale og kropsligt arbejde kan du gradvist få større forståelse for dig selv, mærke dine behov tydeligere og finde mere ro og frihed i hverdagen. Læs mere om individuel terapi. Læs mere om kropsterapi
Parterapi
Når I ønsker at forstå hinanden bedre og finde nye veje sammen. I alle parforhold kan der opstå perioder, hvor det bliver svært at nå hinanden. Måske gentager de samme konflikter sig, kommunikationen går i hårdknude, eller I oplever, at nærheden og kontakten mellem jer er blevet mindre.
I parterapien undersøger vi sammen, hvad der sker mellem jer, og hvad der ligger bag jeres reaktioner og måder at være sammen på. Der skal være plads til jer begge og til de oplevelser, følelser og behov, I hver især kommer med. Målet er at skabe større forståelse for hinanden og for de mønstre, I er kommet ind i. Herfra kan I begynde at finde nye måder at kommunikere, håndtere uenigheder og skabe kontakt og nærhed på. Du er også velkommen til at komme alene, hvis du ønsker at arbejde med udfordringer i dit parforhold og blive klogere på din egen del af det, der er svært. Læs mere om parterapi
Familie/forældresamtaler
Når familielivet er udfordrende, og I har brug for støtte til at finde nye veje sammen.
Når et barn eller en ung mistrives, eller når hverdagen er præget af konflikter, bekymringer eller særlige udfordringer, påvirker det ofte hele familien. Det kan være svært at finde ud af, hvordan I bedst støtter barnet og samtidig passer på jer selv og hinanden som familie. Jeg tilbyder familiesamtaler, familierådgivning og forældrerådgivning til familier, der har brug for støtte til at forstå og håndtere de udfordringer, de står i.
Jeg tilbyder også støtte til familier med børn og unge med særlige behov og diagnoser som eksempelvis ADHD, ADD, autisme, Downs syndrom og udviklingshæmning. Når et barn har særlige behov, kan det stille ekstra krav til forældrene og påvirke både søskende, parforhold og familieliv. Måske oplever I bekymringer, afmagt eller usikkerhed omkring, hvordan I bedst hjælper jeres barn. Måske er det svært at få hverdagen til at hænge sammen, eller I har brug for at finde nye måder at håndtere konflikter og forskellige behov på. I samtalerne tager vi udgangspunkt i netop jeres situation. Vi undersøger de mønstre og reaktioner, der opstår i familien, og ser på, hvad der kan skabe større forståelse, mere ro og bedre muligheder for at møde hinandens behov. Målet er ikke, at I skal gøre alting rigtigt, men at I får støtte til at finde løsninger, der giver mening for jer og jeres familie. Læs mere om familiesamtaler og familierådgivning
Et sted, hvor der er plads til dig og det, du står i
Det kan være sårbart at række ud efter hjælp. Måske ved du præcis, hvad du ønsker hjælp til, eller måske mærker du blot, at noget ikke føles, som det skal.
Du behøver ikke have alle svarene på forhånd. Vi tager udgangspunkt i det, du kommer med, og finder sammen ud af, hvad der giver mening for dig eller jer.
Jeg tilbyder terapi i min klinik i København NV og online.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligtende telefonsamtale, hvor vi kan tale om din situation og undersøge, om mit tilbud passer til det, du har brug for.
