Helhedsorienterede metoder til at overvinde angst

Angst er en naturlig og nødvendig grundfølelse, ligesom glæde, vrede og tristhed. For nogle mennesker kan angsten dog blive overvældende og føles som en fast bestanddel af deres hverdag. Stadig flere mennesker oplever angstproblemer – både børn, unge og voksne – og angsten kan i høj grad påvirke livskvaliteten.

Der er mange årsager til, at angst kan tage overhånd. Vores moderne livsstil, der ofte indebærer multitasking, præstationspres og ansvar for egen læring, spiller en rolle. Hertil kommer genetiske og kulturelle faktorer. Det handler både om, hvad vi er født med, og de omgivelser og livsvilkår, vi befinder os i.

Denne artikel vil ikke fokusere på årsagerne til angst, men i stedet på, hvordan angsten kan opleves, og hvordan du kan bryde fri af dens greb. Selvom årsagerne er relevante, bliver de behandlet i en anden artikel.

Her vil vi sætte fokus på en holistisk – altså helhedsorienteret – tilgang til behandling af angst. Vi fungerer som helheder og kan ikke adskille krop og sind. Vores tanker påvirker vores åndedræt, følelser, kropsbevægelser og adfærd. Derfor kan vi adressere angsten fra mange vinkler for at mildne dens effekt.

Prøv at tænke på noget ubehageligt (i den milde genre) og dernæst på noget behageligt. Du vil sandsynligvis bemærke en forskel i dit åndedræt, kropsfornemmelser og følelser.

Traditionelt set behandles angst gennem terapi, medicin eller en kombination af begge. Men der er en voksende forståelse af, hvordan nervesystemet og åndedrættet spiller sammen i angsthåndtering. En holistisk tilgang, der inkluderer denne forståelse, kan være afgørende for effektiv behandling af angst. Det er dog ikke nok kun at forstå sammenhængen – det er også vigtigt at mærke og arbejde med den.

Nervesystemets rolle

Nervesystemet spiller en central rolle i kroppens reaktion på angst. Det autonome nervesystem (ANS) regulerer kroppens fysiologiske funktioner og består af to grene: det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem aktiveres under stress og angst og udløser ”kamp-eller-flugt” responsen. Dette øger hjertefrekvensen, blodtrykket og frigivelsen af stresshormoner som adrenalin og kortisol. Det parasympatiske nervesystem modvirker denne stressrespons og fremmer afslapning og restitution.

Åndedrættets betydning

Åndedrættet spiller en vigtig rolle i sammenhængen mellem nervesystemet og angsthåndtering. Ved angst bliver vores åndedræt ofte hurtigere og mere overfladisk, hvilket skyldes aktivering af det sympatiske nervesystem. Denne type vejrtrækning kan forværre angstsymptomer ved at sende signaler til hjernen om fare.

Dyb, langsom og bevidst vejrtrækning kan derimod aktivere det parasympatiske nervesystem og fremme afslapning og ro. Dette reducerer hjertefrekvensen, sænker blodtrykket og mindsker frigivelsen af stresshormoner. Dyb vejrtrækning kan også aflede opmærksomheden fra angstsymptomer og give en følelse af kontrol over krop og sind. Praksis som meditation, mindfulness og åndedrætsøvelser kan være effektive redskaber til at håndtere angst ved at styrke forbindelsen mellem åndedræt og nervesystem.

Terapi og mindfulness

Psykodynamisk og kognitiv terapeutisk tilgang er effektivt og hjælpsomt til angsthåndtering. Her hjælpes du til at identificere negative tankemønstre og erstatte dem med mere realistiske og positive tanker, samt får større indsigt i hvad der ligger bag angsten. Altså hvad hensigten med din tilstand er – hvilken læring der er at hente. Dette kan reducere angst og ændre reaktionen på stressfaktorer. Mindfulness-baserede tilgange fokuserer på at være til stede i øjeblikket og acceptere tanker og følelser uden at dømme dem. Dette kan hjælpe med at skabe afstand til angstsymptomer og fremme indre ro og balance. Og på den måde får du oplevelsen af at det er dig der styrer dit liv – og ikke angsten!

Livsstilsfaktorer

En holistisk tilgang til angsthåndtering omfatter også livsstilsfaktorer, der påvirker nervesystemet og åndedrættet, såsom regelmæssig motion, sund kost, sundt netværk og tilstrækkelig søvn. Disse faktorer bidrager til en stærk og afbalanceret fysisk og mental tilstand.

Bindevævets rolle

Bindevævet, et komplekst vævssystem, der findes i hele kroppen, fungerer som en støttestruktur for organer, muskler og knogler. Det spiller også en rolle i kommunikationen mellem forskellige dele af kroppen, herunder nervesystemet. Forskning tyder på, at bindevævet kan være med til at regulere angst og stressrespons.

Bindevævet er rigt på receptorer for stresshormonet kortisol og signalstoffer som noradrenalin, der spiller en rolle i angstresponsen. Forskning har vist, at bindevævet kan ”huske” tidligere traumatiske oplevelser og reagere med angst. Dette skyldes, at bindevævet kan opretholde spændinger og forbindelser mellem forskellige dele af kroppen, selv efter at den oprindelige stressfaktor er forsvundet. Denne vedvarende spænding kan påvirke kroppens signaleringssystemer og føre til øget følsomhed over for stress og angst.

Kropsterapiens tilgang

I kropsterapien arbejdes der blandt andet med bindevævet, og kombinationen af psykoterapeutiske redskaber og kropsbehandling viser sig ofte effektiv i angstbehandlingen. Ved at mærke åndedrættet og kroppen samt forstå de hæmmende tankemønstre skabes en helhedsforståelse, som styrker troen på, at man kan håndtere angsten, når den opstår.

Det er vigtigt at bemærke, at hver persons oplevelse af angst er unik, og der er ikke en enkelt tilgang, der passer til alle. Hvis du lider af angst, er det bedst at søge hjælp fra en kvalificeret professionel, såsom en terapeut/kropsterapeut, psykolog eller læge, for at få en behandling, der passer til dine individuelle behov og situation.