Hvad er Psykoterapi?

Psykoterapi - pige ved valg af retning

1-1 session

Psykoterapi

Psykoterapeutiske samtaler foregår oftest som individuelle, men mange psykoterapeuter hjælper også par og familier til bedre kommunikation og relationer. Psykoterapi er samtaleterapi, og på græsk betyder psykoterapi ”behandling af psyken”.

Psykoterapi handler om at hjælpe mennesker til at få det bedre når livet gør ondt. Der kan være mange årsager til at gå i psykoterapi. Fx stress, angst, depression, chok og traumer. Og det kan også være der hvor livet synes meningsløst og livsglæden er forsvundet, selvom man har alt hvad man har ønsket sig.

Psykoterapeuter hjælper også mennesker som ønsker at blive klogere på sig selv og sine adfærdsmønstre, men som ikke er i krise. Et ønske om at udvikle sig professionelt eller personligt.

Kort fortalt handler psykoterapi om at hjælpe og støtte det enkelte menneske til at forstå – og få indsigt i de psykiske udfordringer der fylder. Derefter hjælper psykoterapeuten med at finde frem til de værktøjer eller handlinger de har brug for, så de kan opnå højere livskvalitet og større livsglæde.

Der er mange forskellige retninger indenfor psykoterapien, og alle psykoterapeuter har deres egne ekspertområder og specialer. Fælles er dog at det i al psykoterapi handler om at afdække problematikken og derefter ændre de adfærdsmønstre og dynamikker der ligger bag symptomerne. Det vil sige at der arbejdes med adfærd, tanker og følelser, som skaber tilstanden af for eksempel at føle og mærke angst, tristhed eller stress.

Det er forskelligt hvor mange sessioner der er brug for. Nogle oplever at 3-5 sessioner er nok, og andre har brug for et længere forløb.

Hvem skal jeg vælge?

Der er desværre et broget og til tider uoverskueligt marked for psykoterapiformen. Titlen Psykoterapeut er endnu ikke er en beskyttet titel. Der findes ca. 400 forskellige retninger som er fordelt på NLP, kropslige, psykodynamiske, kognitive, spirituelle… og mange flere retninger.

Alle kan kalde sig psykoterapeut og uddannelsen varierer lige fra weekendkurser til en 4 – årig godkendt og certificeret uddannelse som jeg har.

Derfor er en god tommelfingerregel at du skal tage et kig på psykoterapeutens uddannelsesmæssige baggrund samt erhvervserfaring. Når der står MPF betyder det at vedkommende er Medlem af Psykoterapeut Foreningen. Det er din garanti for at Psykoterapeuten lever op til de kriterier foreningen har stillet. Blandt andet at man har gennemgået en 4 – årig uddannelse, har supplerende uddannelser og relevant erhvervserfaring samt sørger for løbende supervision og faglig opdatering. De fleste psykoterapeuter skriver på deres hjemmeside om deres faglige baggrund, hvilket jeg anbefaler at læse.

Det er også en god idé at være opmærksom på om den psykoterapeutiske retning matcher dine holdninger og livsværdier.

Når du har valgt en psykoterapeut og er startet op i et forløb, vil jeg anbefale dig at lave en status efter de første 2-3 gange. Hvordan er din mavefornemmelse? Mærker du at det hjælper dig? Hvordan er din relation til terapeuten? Tror du på at denne terapeut kan hjælpe dig?

Hvis du sanser en tvivl, er det en god idé at italesætte det over terapeuten, så I sammen kan finde frem til om der er noget der skal justeres, eller om du har brug for en anden terapeut. Husk på at terapeuten stiller sig til rådighed for at støtte og hjælpe dig til at finde svarene og løsningerne på din udfordring, men DU ved om det er rigtigt eller forkert. Du investerer tid, energi og penge, og fortjener den bedste hjælp.

En stor del af dem som kommer hos mig, har forinden taget imod mit tilbud om en gratis samtale. I denne samtale taler vi om hvordan jeg bedst kan hjælpe dig, og du har mulighed for at stille spørgsmål.

Hvad er forskellen på psykoterapeut, psykolog og psykiater?

Psykiatere, psykologer og psykoterapeuter er tæt beslægtede, men er også forskellige. De beskæftiger sig alle tre faggrupper med menneskets mentale sundhed og livskvalitet. Men med forskellige tilgange.

Psykoterapeuter tager udgangspunkt i samtalen, og har fokus på at komme bagom problemet, og bearbejde de tanker, følelser og handlinger som er problematiske og forhindrer dig i at leve det liv du ønsker. Som jeg har skrevet længere oppe i artiklen er psykoterapeut ikke en beskyttet titel, og det er derfor vigtigt at fortælle at nedenstående beskrivelse er udelukkende er gældende for Psykoterapeuter MPF.

Der er særligt tre områder hvorpå psykoterapeuter adskiller sig fra psykologer:

  1. Egenterapi og personlig udvikling. Det er et krav fra de psykoterapeutiske uddannelser, at psykoterapeuten har erfaret og trænet de psykologiske og psykoterapeutiske teorier og metoder – og mærket dem på egen krop.
  2. 4-årig uddannelse fra et psykoterapeutisk uddannelsessted. Man kan godt sige at uddannelsen er en efteruddannelse som mange pædagoger, psykologer, psykiatere, læger, skolelærere og sygeplejersker tager for at styrke deres faglige profil. Og mange tager uddannelsen for at slå sig ned som selvstændig med egen praksis.
  3. Psykoterapeuter uddannes ikke til at stille diagnoser. Psykoterapeuter uddannes til at hjælpe mennesker med psykiske lidelser som kriser, stress og angst, men ikke svære psykiske lidelser. Nogle psykoterapeuter kan dog have suppleret med faglig viden som gør dem i stand til at arbejde med mere komplicerede problemstillinger.

De andre fagområder

Psykologer tager ligesom psykoterapeuter udgangspunkt i samtalen, men er uddannet til stille en diagnose. De uddannes fra universitetet. I selve uddannelsen til psykolog kræves ikke egenterapi, men hvis man videreuddanner sig til ”specialist i psykoterapi” kræves der egenterapi.

Psykiatere er læger med en efteruddannelse i psykiatri. En del benytter psykoterapeutiske metoder i samtalerne, og er specialiserede indenfor et særligt område. Psykiatere kan udskrive medicin, og beskæftiger sig derfor ofte med svære psykiske lidelser som personlighedsforstyrrelser, psykoser, skizofreni hvor der er behov for medicinsk behandling.

Jeg håber du har haft glæde og gavn af denne artikel, i forhold til at blive klogere på hvad psykoterapi er. Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte mig eller booke en gratis samtale her på morliv.dk

Individuel terapi

Individuel psykoterapi

Nærværende samtaler der skaber den forandring du ønsker

Kropsterapi massage

Kropsterapi

Kropsterapi skaber bevidsthed og balance i krop og sind

Access Bars behandling

Access Bars

Access Bars skaber indre ro og afslapning

Online samtaler Morliv - Helle Bülow Hansen

Online samtale

Når du har brug for fleksibilitet, men ønsker en nærværende samtale.