Kropsterapi

Kropsterapi massage

Kropsterapi er en behandlingsform, som tager udgangspunkt i krop og psyke som helhed.

Alle vores oplevelser, erfaringer og følelser lagres i vores krop – både de positive og de negative. Kropsterapien kan frigøre fysiske og psykiske spændinger, så kroppen aktiveres til at helbrede sig selv.

Behandlingen foregår på briks, og er baseret på forskellige massageteknikker, beroligelse af nervesystemet, akupressur og zonetryk, åndedrætsteknikker, lettere ledfrigørelse og evt. samtaleterapi.

Oplever du fysiske smerter, skavanker eller spændinger – eller psykiske problematikker, som f.eks. stress, sorg, depression og angst, kan kropsterapien hjælpe dig til at opnå afspænding og indre ro.

Hvordan gavner kropsterapi?

Gennem kropsterapibehandlingen hjælpes kroppen til at restituere og helbrede sig selv, så både fysiske og psykiske spændinger og ubalancer bliver reguleret tilbage til indre ro og afspænding.

Eksempelvis kan angst sætte sig som spændinger i øverste del af kroppen, omkring brystkasse, mave, øvre ryg og hals. Det kan være svært at lave dybe vejrtrækninger, og derfor er det hurtige og overfladiske ind – og udåndinger. Dette kan medføre en frygt for om vi fejler noget alvorligt, hvilket får os til at spænde endnu mere op – og evt. flere andre steder. På den måde kommer vi ind i en usund og hæmmende spiral, som forværrer vores sundhedstilstand psykisk og fysisk.

Det er forskelligt hvilke symptomer vi først bliver opmærksomme på. Måske er det fysiske som smerter og spændinger. Eller det kan være psykiske som f.eks. tankemylder, indre uro, søvnproblemer eller føle sig fastlåst i følelser som sorg, angst, depression.

Uanset hvilket symptom du først bliver opmærksom på, kan kropsterapien hjælpe dig til at skabe balance i HELE dig. Krop og psyke hænger nemlig sammen i en helhed. Det ene påvirker det andet. På godt og ondt!

Gennem kropsterapien lærer du hurtigt at genkende og forstå dine kropslige og psykiske symptomer, og du lærer efterhånden hvordan du selv kan bringe dig mere i balance. Du lærer at komme bagved symptomerne og forstå den bagvedliggende årsag – og derigennem hvilken løsning der er den rette for dig.

Alle kan have gavn af kropsterapi, og det er også meget gavnligt gennem graviditetsperioden.

Du behøver ikke at have ondt for at komme til kropsterapi. Kropsterapibehandling er nemlig også meget velegnet som forebyggende selvomsorg. Lidt ligesom at vi får et tandtjek og bileftersyn regelmæssigt, kan et ”krop/psyke tjek” være en måde at tage ansvar for sig selv og sin livskvalitet, og derved foregribe eventuelle større ubalancer.

Sådan foregår kropsbehandlingen

En kropsterapisession starter med en kort snak om hvad du ønsker at jeg hjælper dig med, samt hvor jeg hører lidt om dig. Hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre om behandlingsformen inden vi starter, så fortæller jeg om det.

Derefter fortætter vi på briksen, hvor du skal ligge i undertøj med et tæppe over. Hvis du af forskellige årsager finder det meget svært at ligge i undertøj, kan du fx tage en top og cykelshorts på.

Jeg starter behandlingen med teknikker som aktiverer dit lymfesystem, så du kan få udskilt de affaldsstoffer der måtte være ophobet i kroppen. Samtidig har jeg hele vejen igennem fokus på dit åndedræt, da din vejrtrækning har stor betydning for dit velbefindende. Jeg guider dig til at tage gode og helbredende åndedrag, som skaber frihed i krop og psyke.

Kropsterapi ryg

Kropsterapi er en effektiv behandlingsform, som kan behandle eller lindre følgende fysiske og psykiske lidelser:

Book en kropsterapibehandling og få mere livsglæde

Hver kropsbehandling vil forme sig forskelligt, da jeg tager udgangspunkt i dig og dine udfordringer i krop og psyke. Men overordnet undersøger og mærker jeg ind i spændinger og fastlåsheder, og hjælper og støtter dig i at få løsnet op. Det vil altid foregå i samarbejde mellem dig og mig i en tryg og tillidsfuld atmosfære.

Du vil kunne mærke at du efterhånden får løsnet op for såvel fysiske som psykiske spændinger, og at der herfra bliver plads og rum til DIG. Det åbner op og skaber mulighed for den udviklingsproces du har brug for lige nu og her.

Undervejs i behandlingen samtaler vi om hvad der sker i krop og psyke. Men det varierer hvor meget samtalen fylder, og er afhængig af hvem du er og hvad du har brug for.

Efter behandlingen tager vi en snak om hvordan det var for dig, og hvordan du fremadrettet kan få gavn af din oplevelse og nye indsigter.

Har du spørgsmål eller ønsker du en gratis og uforpligtende samtale, er du velkommen til at booke en her.

Alle store følelsesmæssige påvirkninger, såsom sorg, stress, nervøsitet, vrede, angst og skam, kan sætte sig i kroppen enten som spændinger, smerte eller fysisk uro. Og derfor er det vigtigt i behandlingen af fx stress, at man tager fat om roden til problemet, og ikke blot lindrer kroppens reaktioner.

I kropsterapien kombineres flere forskellige metoder, blandt andet dybdegående massage, akupressur, guidet vejrtrækning, zoneterapi og lettere ledfrigørelse.

Kropsterapi kan hjælpe kroppen til at restituere og helbrede sig selv. Ved hjælp af aktiveringen af lymfesystemet vil kroppen kunne udskille ophobede affaldsstoffer, og gennem åndedrætsteknikkerne vil forbindelsen mellem hoved og krop genetableres.

Individuel terapi

Individuel psykoterapi

Nærværende samtaler der skaber den forandring du ønsker

Kropsterapi massage

Kropsterapi

Kropsterapi skaber bevidsthed og balance i krop og sind

Access Bars behandling

Access Bars

Access Bars skaber indre ro og afslapning

Online samtaler Morliv - Helle Bülow Hansen

Online samtale

Når du har brug for fleksibilitet, men ønsker en nærværende samtale.